advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Fundamentet er den del af huset, der ligger ved og under jordoverfladen og stabiliserer tilbygningen samtidig med at bære vægten af den.

Et fundament er ikke det samme som en sokkel - soklen ligger nemlig over jordoverfladen, mens fundamentet ikke kan ses.

Men selvom fundamentet ikke kan ses, er det noget nær den vigtigste konstruktion i en bygning. Er fundamentet ikke i orden vil tilbygningen og huset nemlig lide alvorlig skade og i værste fald være i fare for at styrte sammen.

Fundamentets funktion

Fundamentets primære opgave er at bære vægten af huset. Samtidig stabiliserer fundamentet de bærende konstruktioner i tilbygningen - eksempelvis ydervæggene eller bærende indervægge.

Kort sagt gør fundamentet, at tilbygningen ikke synker i jorden eller bevæger sig. Er fundamentet ikke i orden, kan tilbygningen slå revner, synke eller skride.

Men fundamentet har også den funktion, at den forhindrer fugt fra undergrunden i at trænge op i husets vægge og forårsage fugtskader, svamp og lignende.

Hvordan laves et fundament?

Typisk støbes fundamentet på selve stedet, hvor tilbygningen skal bygges. Fundamentet støbes oftest i beton.

Overordnet set handler det om at grave ned til det bærende jordlag og at støbe et fundament, der kan hvile på dette lag.

Praktisk set betyder det, at man skal grave mellem 70-120 cm ned - enten i en rende eller på enkelte punkter - og støbe fundamentet i renden eller hullet. Denne dybde anses for at være nødvendig for at gøre fundamentet frostsikkert. Ellers kan tilbygningen nemlig rykke sig om vinteren, når vandet i jorden fryser og udvider sig.

Har undergrunden meget dårlig bæreeevne kan det være nødvendigt at grave mere end 300 cm ned i jorden for at nå et stabilt jordlag - dybden bør her vurderes af en kvalificeret fagperson.

Punktfundament

Et punktfundament er et fundament, der er støbt på enkelte punkter under tilbygningens bærende vægge og konstruktioner.

Tilbygningen hviler altså på udvalgte punkter - ligesom stoleben, der holder sædet oppe.

Punktfundamenter er især praktiske, når man skal bygge på jord med meget dårlig bæreevne. Her vil det nemlig være for dyrt og besværligt at grave en rende ud i 2-3 meters dybde. I stedet borer man huller ud ligesom ved en brønd og støber fundamentet nede i disse.

Stribefundament

Et stribefundament kaldes også et “randfundament”, da der støbes fundament i en udgravet rende langs husets eller tilbygningens rand.

Et stribefundament er den mest almindelige form for fundament, hvis man eksempelvis bygger et enfamilieshus.

Overordnet set graves der en rende, der hvor tilbygningen ydervægge og bærende indervægge skal stå, og fundamentet støbes i renden.

Det er vigtigt at sørge for, at randfundamentet skal være lige så bredt, som ydervæggen skal være. Derudover er det vigtigt, at man ikke graver ind under det nuværende fundament, når man skal støbe fundament til den nye afdeling af huset - så risikerer man nemlig at destabilisere fundamentet.

Hvad ligger direkte ovenpå fundamentet?

Ovenpå fundamentet ligger soklen eller terrændækket. Terrændækket er den del af konstruktionen, der sikrer, at fugt og kulde ikke trænger op i tilbygningen nedefra.

En bygning kan også konstrueres med en krybekælder - et mellemrum mellem jorden og bygningens nederste gulv. Denne løsning kan dog føre til et stort varmetab, så ofte vælger man at opbygge et terrændæk direkte oven på fundamentet og jorden.

Du kan læse mere om opbygningen af et terrændæk her.